Du er her:/Operation Gemini
Operation Gemini 2018-07-19T21:54:00+00:00

OPERATION GEMINI

Ny dansk kriminalromanserie af Lars Sjøstrøm

Operation Gemini” er en ny, dansk kriminalromanserie og et fiktivt univers udviklet af forfatteren Lars Sjøstrøm. I seriens først bind, Fluen i dødsfælden, møder vi for første gang de to unge drabsefterforskere, Simon Bremer og Victoria Sparkling. Rigspolitiet har oprettet en ny speciel drabsefterforskningsenhed, Gemini-gruppen, som skal tage sig af de alvorligste og mest spektakulære drabssager, som kræver en særlig indsats for at blive løst hurtigt, da der er tale om sager, som har særlig betydning for rigets sikkerhed.

Simon Bremer og Victoria Sparkling har mange års erfaring inden for politiet. Simon Bremer har arvet en masse penge, og behøver egentlig ikke af arbejde. Mens hans særlige flair for taktisk efterforskningsarbejde gør, at han alligevel er gift med sit arbejde. Victoria Sparkling er en af politiets fremmeste kriminalteknikere med uddannelse fra amerikanske FBI. Sammen bliver de to opdagere hvirvlet ind i en lang række spændende og dramatiske eventyr i deres bestræbelser på at bringe udspekulerede mordere bag lås og slå.

Forsiden på Fluen i dødsfælden


Køb bogen

Fluen i dødsfælden

I Fluen i dødsfælden hærges det danske samfund af stigende forråelse, brutalitet og lovløshed, og som modtræk etablerer Rigspolitiet en ny, special drabsefterforskningsenhed ved navn Gemini-gruppen, som skal tage sig af rigets vanskeligste og mest spektakulære drabssager.

Til at lede enheden sættes den superskarpe, tedrikkende efterforsker Simon Bremer og det kriminaltekniske unikum Victoria Sparkling.

Enheden er knapt etableret, før der tikker en alarmerende besked ind fra Nordsjællands Politi i Helsingør. To drenge har ved nattetid fundet et lig i voldgraven omkring Kronborg Slot, og selvom sagen ved første øjekast ligner en banal drukneulykke, er den også omgærdet af en vis mystik. Opdagerduoen drager til den hedebølgeplagede sundby, og da de to efterforskere begynder at grave i sagen, vælter skeletterne ud af skabet.

Det bliver en hård ilddåb for de unge politifolk. Snart står de med en farlig og kompliceret mordgåde, der omfatter løgne og bedrag, et hemmeligt broderskab, vanvidskørsel, spøgelser og en skjult skat. Det står dem snart klart, at de jagter en uhyggelig og skruppelløs morder, der er gået under politiets radar i årevis.

Velkommen til mareridtet!

Vær den første, der får nyhederne 

Følg Famous Dreamers på Facebook og Twitter
close-link