Lars Sjøstrøm 2018-06-30T10:37:40+00:00

LARS SJØSTRØM

Lars Sjøstrøm er forfatter til “Operation Gemini”-bøgerne

Krimiforfatteren Lars Sjøstrøm er født og opvokset i sundbyen Helsingør, og det er derfor ingen tilfældighed, at handlingen i hans første roman, “Fluen i dødsfælden“, foregår i Helsingør og omkring Kronborg Slot.

Den gode historie fik Lars Sjøstrøm ind med modermælken. Begge hans forældre var flittige højtlæsere, og da Lars senere lærte at læse selv, var det især krimier og spændingsbøger såsom Jan-, Kim- og De 5 -bøgerne, som havde hans interesse, mens det senere i livet var krimier med Hercule Poirot, Miss Marple, Sherlock Holmes og ikke mindst de svenske krimier med Beck og Wallander, som optog ham. Alle har haft stor indflydelse på Lars’ eget forfatterskab.

Lars Sjøstrøm debuterer i 2018 med sin første kriminalroman, “Fluen i dødsfælden”, som er første bind i en række planlagte krimier i serien “Specialoperation: Gemini” med opdagerne Simon Bremer og Victoria Sparkling, som sættes til at lede Rigspolitiets nyoprettede specialafdeling for drabsefterforskning, Gemini-gruppen.

Lars Sjøstrøm er uddannet HD i Marketing Management og arbejder desuden med digital markedsføring og kommunikation inden for modebranchen.

Lars Sjøstrøm

Vær den første, der får nyhederne 

Følg Famous Dreamers på Facebook og Twitter
close-link