Du er her:/Disclaimer
Disclaimer 2018-06-30T11:42:09+00:00

Brugerbetingelser

For at benytte websitet www.famousdreamers.com (herefter kaldt “websitet”) skal du acceptere de betingelserne, som fremgår af nærværende disclaimer. Hvis du ikke kan godkende betingelserne, beder vi dig forlade websitet straks.

Kriminalromanserien “Operation Gemini”

“Operation Gemini” er navnet på en kriminalromanserie samt et fiktivt univers skabt af forfatteren Lars Sjøstrøm (herefter kaldt “forfatteren”). Enhver lighed med personer og hændelser, som indgår i bøgerne, på websitet eller i andet materiale, er helt tilfældig og ikke tilsigtet.

De oplysninger, som gives i bøgerne og andet materiale om efterforskeres, kriminalteknikeres, retsmedicineres og andre faggruppers arbejde, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med virkeligheden, da de indgår i et fiktivt univers, hvor forfatteren for underholdningens skyld har tilladt sig at fordreje tingene her og der, hvor det er skønnet nødvendigt.

Operation Gemini-romanerne samt nærværende website og andet tilknyttet materiale har til formål er at skabe spænding, gys og uhygge med henblik på at underholde læserne og brugerne af sitet. Det er forfatterens håb, at læserne kan leve sig ind i karaktererne og det univers, som udfoldes, således at de føler sig godt underholdt.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på websitet knytter sig til Operation Gemini-romanerne. Websitet er lavet for at give såvel læserne af bøgerne som andre interessenter, herunder journalister, relevante oplysninger om bøgerne. Det tilstræbes, at indhold og oplysninger holdes ajour, men vi kan dog ikke garantere, at det altid er tilfældet.

Forfatteren eller hans repræsentanter er ikke ansvarlig for noget krav eller noget tab, som opstår på baggrund af en fysisk eller juridisk persons adgang til websitet eller andet materiale, der knytter sig til Operation Gemini.

Websitet kan indeholde links til andre hjemmesider, som administreres af tredjemand, hvorfor Famous Dreamers ikke har kontrol over indholdet på disse.

Famous Dreamers kan endvidere ikke garantere, at websitets kode ikke indeholder skadelige programmer som f.eks. orme, trojanske heste, malware o.lign. og fraskriver sig derfor ethvert ansvar for tab som følge af skadelige programmer, som er modtaget fra websitet eller via filer, som kan downloades fra websitet.

God tone og sober adfærd

Al kommunikation på sitet – såsom kommentarer til blogindlæg – skal ske med respekt og i en god tone. Derfor accepteres et negativt, nedsættende, vulgært, aggressivt eller injurierende sprogbrug ikke, og overtrædelse af denne regel kan medføre sletning samt blokering af brugere uden varsel. I grelle tilfælde kan politianmeldelse desuden være nødvendig.

Afslør ikke romanernes plot og gerningsmand

For at få det optimale ud af at læse en kriminalroman er, at man ikke på forhånd kender plottet eller ved, hvem gerningsmanden eller gerningsmændene er. Det er en del af underholdningsværdien, at man undervejs kan lege detektiv og gætte på, hvem skurken eller skurkene er. Det er derfor vigtigt, at du som bruger ikke skriver indlæg på websitet, som afslører plot, handling og gerningsmand for de andre læsere. Sørg derfor for at holde på hemmelighederne, så andre læsere også får en god oplevelse. Indlæg fra personer, som overtræder denne regel, vil uden varsel blive slettet, og personerne sortlistet.

Immaterielle rettigheder

Alle rettigheder til Operation Gemini-brandet tilhører forfatteren. Dette gælder både selve romanerne i enhver form, herunder lydbøger og film, såvel som alt andet materiale, der er knyttet til brandet, herunder websitets kode, billeder, tekst, uddrag fra romanerne, logo, grafik, trailers osv. Hvis der er anvendt materiale fra andre rettighedshavere, er det tydeligt angivet.

Det er ikke tilladt – hverken helt eller delvist – at anvende, downloade, kopiere, ændre, reproducere, licensere, publicere eller viderebringe materiale, der knytter sig til Specialoperation Gemini-brandet, medmindre der udtrykkeligt er givet samtykke til det fra forfatteren personligt.

Værneting

Brugen af websitet er undergivet dansk lovgivning, og tvister, der vedrører websitet, skal behandles af de danske domstole.

Kontakt

Henvendelse kan ske via kontaktsiden.

Vær den første, der får nyhederne 

Følg Famous Dreamers på Facebook og Twitter
close-link